Vegansk mayonnaise med skøn smag

Vil du gerne lave lækker vegansk mayonnaise? Så prøv denne opskrift - vores absolut favorit opskrift på vegansk mayonnaise! Ikke alene er den super lækker, den er også nem at lave!

Forberedelsestid: 5 minutter
Tilberedningstid: 0 minutter

Ingredienser

Hjemmelavet mayonnaise smager generelt altså bare LANGT bedre end, den mayo du kan købe. Du slipper herudover for usunde tilsætningsstoffer, smagsforstærkere og lignende. Og da det kun tager 5 minutter at lave, er det intet problem at erstatte den færdiglavede mayo med denne fantastisk lækre hjemmerørte, veganske version.

Da denne opskrift er vegansk, er der altså dermed tale om en æggefri mayonnaise. I stedet for æg bruger vi her soyamælk og olie til at binde mayonnaisen sammen. Og så bruges Rød Pesto Mix for at give den ekstra lækker smag.

Du kan sagtens erstatte Rød Pesto Mix med andre krydderier, såsom Tomat Salt eller Kartoffel Allround, alt efter hvilken smag, du ønsker at tilføre din mayonnaise. Denne vegansk mayonnaise opskrift er derfor rigtig god at bruge som base - du kan altid udskifte de forskellige smage, alt efter hvad du har lyst til, eller hvilken ret mayonnaisen skal bruges til.

Sådan gør du

Start med at tage mælken ud af køleskabet, og lad det stå i ca. 30 minutter, så det får stuetemperatur. Mælken skal nemlig helst have samme temperatur som olien, ellers kan de to ingredienser nemlig ikke blandes.

Hæld alle ingredienser i en høj skål.

Blend nu det hele sammen med en stavblender.

Sørg for at blende det godt sammen, så olie og soyamælk er blandet. Kør herefter stavblanderen op og ned, så alle rester af olie kommer med i blandingen, og det bliver en ensartet, cremet masse.

Du kan også benytte en almindelig blender, hvis du foretrækker dette. Så skal du bare hælde alle ingredienser (bortset fra olien ned i blenderen og blende i omkring 5 sekunder. Hæld så herefter olien i lidt af lidt, men uden pause, mens du blender ved lav hastighed. Skru gradvist op for hastigheden - indtil olie og soyamælk er helt blandet sammen.

Hæld så din hjemmelavede veganske mayonnaise over i en skål og drys lidt ekstra Rød Pesto Mix (eller et andet krydderi) ovenpå.

Servér straks, eller sæt mayonnaisen i køleskabet. I en lufttæt beholder på køl kan din hjemmelavede mayonnaise holde sig i op til 5 dage.

God appetit! 💚

Vegansk chili mayo

Er du vild med chili mayo, kan du også sagtens tilføje chili til mayonnaisen. Du skal blot sørge for at hakke chilien virkelig fint og sørge for, at chilien bliver godt fordelt i hele mayonnaisen, så du ikke pludselig får en super stærk mundfuld. Du kan bruge alle slags chilier i forskellige mængder til din chili mayo - alt efter hvor stærk, du ønsker den. Husk at smag til undervejs. Lad også gerne din chili mayo stå på køl i nogle timer, inden du skal bruge den, så den lige kan stå og trække, så du rigtig kan smage den lækre chilismag. det er generelt en god idé, uanset hvilken type vegansk mayonnaise, du laver.


Vegansk aioli

Du kan også sagtens super nemt omdanne din veganske mayonnaise til en vegansk aioli. Du tilføjer bare noget presset hvidløg til blandingen, og blender det så sammen. Husk at smage til undervejs, så du opnår den ønskede styrke. Vil du lave vegansk aioli, kan du vælge enten at beholde Rød Pesto Mix i mayonnaisen eller lave den helt uden krydderier. Det afhænger af, om du ønsker den ekstra flavour. Kartoffel Allround går super godt sammen med hvidløg, så du kan med fordel bruge dette krydderi til vegansk aioli.


Vegansk dressing

Du kan, som nævnt, snildt bruge denne veganske mayonnaise som dip til fx pommes fritter eller i sandwiches og burgere. Som dressing er den dog lige fed nok i konsistensen. Så skal du lave salat og ønsker en lækker vegansk dressing, så kan du fx prøve denne opskrift på salat med lækker salat dressing med Middelhavs Allround. Ønsker du at lave en vegansk dressing baseret på vegansk creme fraiche, skyr eller lignende er Sandwich Krydderi et super godt krydderi at bruge. Det giver en vildt lækker smag, der er ideel til veganske creme fraiche/skyr dressinger. Den giver masser af karakter og spændende smag, uden at være ALT for stærk.


Æggefri mayonnaise ideel til sandwiches, rugbrødsmadder m.m.

Din hjemmerørte æggefri mayonnaise, er helt ideel at bruge i dine sandwiches, på rugbrødsmadder, på burgere eller som dip til dine pommes fritter. Du kan fx. bruge den i denne opskrift på vegansk burger med rødbedebøf eller som dip til disse søde kartoffel fritter eller disse lækre rodfrugtschips.

Du kan med fordel eksperimentere med det krydderi, du bruger i den æggefri mayonnaise - så den matcher den mad, den skal bruges til. Mayonnaisen er jo fx. ideel til kartoffelmadder - og skal den bruges til dette, kan du med fordel putte Kartoffel Allround i din mayo. Og skal den bruges til en sandwich, kan du fx bruge Sandwich Krydderi. Du kan fx lave en lækker vegansk BLT sandwich eller en skøn glutenfri sandwich med hummus.

Fordi dette er en æggefri mayonnaise, er den også ideel til personer med æggeallergi!

Produkter

Kommentarer

Af: Karsten
Tak for en lækker opskrift!
Af: Morten
fedt at kunne lave sin egen vegansk mayo!
Af: Kirsten
Rigtig lækekrt!
Af: Sarah
Nice opskrift - ska helt sikkert laves igen !
Af: Lena
mega lækker mayyo
Af: Rolf
VILDT LÆKKER MAYO!
Af: Alberte
Vildt lækker mayonaise
Af: Frida
Endelig kan jeg lave min egen veganske mayo. Skønt!

Skriv en kommentar