Vildt lækker vegansk burger

Er du på udkig efter en lækker, vegansk burger, der er et hit hos hele familien? 🍔 Så er det denne rødbedeburger med hummus, du skal prøve! 😍 Den er bare SÅ lækker og FULD af lækker smag - så du kan være sikker på at alle om rundt om bordet vil ELSKE den. Og så er den jo samtidigt en super lækker måde at få spist dine rødbeder på!
Opskriften her er til 4 personer.

Forberedelsestid: 20 minutter
Tilberedningstid: 40 minutter

Ingredienser

Denne veganske burger er bare simpelthen så lækker! I en vegansk burger er det i høj grad den plantebaserede bøf, der afgør hvor godt burgeren smager. Denne bøf er blandt andet baseret på rødbede, bønner og krydderier. Og det giver den bare den helt perfekte konsistens og en vildt lækker smag. Og sammen med det øvrige fyld skabes bare en fuldendt smagsoplevelse!


Sådan gør du

For at lave rødbedebøffen

Forvarm ovnen på 180 grader. Tag en rist ud og læg bagepapir på.

Hæld hasselnødder, havregryn, hørfrø, presset hvidløg, salt og Italiensk Allround i en foodprocesser. Blend indtil det har en tekstur som groft mel.

Tilføj revet rødbede, cannellini bønner og soyasovs til blandingen, og blend igen. Skrab evt. siderne med en dejskraber, og blend igen, så du er sikker på at få det hele godt blendet.

Lav nu 4-6 "bøffer" ud af blandingen (alt efter hvor tyk du ønsker din bøf), og læg dem på risten med bagepapir. Brug evt. en bøfpresser for et helt ensartet resultat.

Sæt dem nu i ovnen, og lad dem bage i 20 minutter. Vend dem så, og bag dem i yderligere 15-20 minutter, indtil de gyldenbrune.


Hummusen laver du ved at bruge denne opskrift.


For at lave burgeren

Skær burgerbollerne i halve. Opvarm en stor stegepande ved middelvarme, og rist bollerne her i 4 minutter.

Læg underbollerne på tallerkener, og smør ca. 1 spsk hummus på hver.

Top med 2 salatblade hver. Læg herefter bøffen på, og drys med Sandwich Krydderi.

Smør herefter 1 spsk vegansk mayonnaise på hver bøf, og placér topbollen ovenpå. Og så har du verdens lækreste veganske burger! Enjoy! 💚

Andre typer fyld til din burger

Det er selvfølgelig bøffen, der er det allervigtigste fyld i en burger. Og her kan du sagtens vælge at bruge andre bønner og nødder til rødbedebøffen, hvis du ikke kan lide dem eller har dem liggende. Kan du ikke tåle nødder, så prøv evt. med solsikkekerne i stedet.

Er du ikke så vild med rødbeder, så kan du også eksperimentere med at basere din bøf på andre grøntsager end rødbeder, såsom eksempelvis svampe.

Når det kommer til det øvrige fyld i burgeren, er der naturligvis også mange andre kombinationer, du kan lave. Nogle foretrækker en del friske grøntsager i en burger, og det kan du med fordel tilføje, hvis du ønsker dette.

Du kan for eksempel tilføje tomater, agurker eller avocado. Du kan også bruge syltede agurker som fyld.

Mange elsker også guacamole som fyld i deres burger. Vil du have guacamole på din bøf, så prøv denne super lækre opskrift. Er du til ketchup i din burger, så kan vi anbefale denne lækre, hjemmelavede version.

Du kan også eksperimentere med andre krydderier som fyld i burgeren. I denne opskrift, bruges Sandwich Krydderi på bøffen, men du kan også sagtens bruge Kartoffel Allround, som tilføjer en masse lækker umamismag til din bøf.

Er du til cheeseburger, så kan du også bruge vegansk ost som fyld i burgeren, oven på din bøf. Det giver lige en ekstra dimension til burgeren.

En lækker vegansk burger skal naturligvis også have lækkert tilbehør. Du kan for eksempel servere din burger sammen med disse søde kartoffel fritter, eller disse grøntsagschips. Vil du gerne have en lækker salat til, så er denne salat et super match til din burger.

Produkter

Kommentarer

Af: Torben
Tak!
Af: Luna
Mums! Vildt lækker!
Af: André
Toplækker!
Af: Jeanette
Bedste veganske burger jeg har prøvet
Af: Anja
Simpelthen så lækker burger. Skal helt sikkert laves igen!

Skriv en kommentar