Cheesecake opskrift - skøn vegansk cheesecake
Denne cheesekage opskrift er bare FULD af lækker smag og har den mest fantastiske, cremede konsistens 😍 Og så er den også bare super smuk og vil helt sikkert imponere gæsterne!
Denne opskrift på cheesecake er vegansk og er dermed lavet uden æg eller mælkeprodukter. Det gør den mere klimavenlig end en normal cheesecake - samtidigt med at den smager sindssygt lækkert, En ren win-win! 😎
Sådan gør du
FOR AT LAVE BUNDEN
- Hæld kiksekrummer, sukker og salt i en stor skål, og rør det godt sammen
- Tilføj det smeltede plantesmør, og pisk det godt sammen til en ensartet masse
- Hæld blandingen i en springform, og sørg for at krummerne er jævnt fordelt i hele formen
- Pres nu krummerne ned i bunden, så der bliver et fast lag i bunden. Brug evt. en firkantet plastbeholder til at presse krummerne godt og ensartet ned
- Sæt formen til side
FOR AT LAVE FYLDET
- Forvarm ovnen på 160 grader
- Hæld den veganske smørreost og sukkeret ned i en stor skål, og mos det sammen med en gaffel, indtil det er godt blandet sammen
- Tilføj nu majsstivelse, plantmælk, citronjuice og vaniljeekstrakt, og bland det godt sammen
- Pisk det til sidst med gaflen med hurtig hastighed, indtil det er en helt lind masse
- Hæld nu cheesecake fyldet over i springformen
- Bag kagen i 40-45 minutter
- Tag din cheesecake ud af ovnen, og lad den afkøle
- Når den er afkølet, sættes den i køleskabet i mindst 4 timer, gerne natten over
- Tag den ud af køleskabet, og drys 1 spsk Hindbær Topping på toppen via en si
- Pynt herefter din cheesecake med Rose Topping på den måde, du ønsker
Og tadaa! Så har du den LÆKRESTE og smukkeste, veganske cheesecake, som helt sikkert vil blive et kæmpe hit hos dine gæster! 💚 Lav evt. en ekstra - for den bliver hurtigt spist! 😉
Produkter
Kategorier
Kage opskrifter
Skriv en kommentar