Campingmad - Ideer til let mad i det fri

Det er ikke altid super nemt at lave mad på vandreturen, campingturen eller andre ture i det fri. Der findes mange færdigblandede poser, som er nemme at have med og fylde med kogende vand. Men det kan også blive lidt trættende i længden med den samme pulverblanding hver aften.

Derfor har vi delt vores bedste tips og tricks til, hvordan du kan lave velsmagende og nem mad, hvis du er på camping eller tur i det fri. Se vores bud lige her:

Planteæg:

Bare rolig, du behøver ikke at undvære en lækker omelet, nemme pandekager eller en lækker æggekage på din campingtur eller telttur. Med Planteæg kan du nemlig lave utrolig mange opskrifter, hvor du normalt ville bruge æg i opskriften.

Fordele ved Planteæg på campingturen:

  • En pose Planteæg holder op til et halv år frem
  • Indholdet kræver kun opbevaring ved stuetemperatur
  • Du kan lave æggekage, omelet og lignende uden det kræver, at du har friske æg
  • Posens indhold skal kun røres op med vand

Se f.eks vores opskrift på frittata og omelet som du nemt kan lave over git gasblus.

Dåsemad

Dåsemad er ret undervurderet. Og især på campingturen. For man kan lave utrolig meget lækkert tilberedt mad - selvom det kommer fra dåse. Og det gælder altså uanset om det er i til de travle hverdage derhjemme, eller om det er til en lang weekendtur i det fri. Dåsemad er nemt, det kan smage fantastisk – og så holder det utrolig længe.

Udover at du selvfølgelig kan købe færdiglavet bolognese, boller i karry, wienergryde og tomatsuppe på dåse, så kan du altså også bruge dåsemad til andre lækre opskrifter. Vi har givet nogle bud i opskrifterne længere nede.

  • Bønner, linser og kikærter: På dåse kan bælgfrugter som disse holde sig uendeligt langt tid, og de er super gode at bruge til rigtig mange forskellige opskrifter. Se fx opskriften på quesadillas over bål nedenfor, hvor der både er brugt sorte bønner og ananas fra dåse. Det mætter super godt – og så er især bælgfrugter fyldt med proteiner. Det gælder altså både hvis du koger dem selv, eller hvis du bruger den nemme løsning direkte fra dåse. Du kan bruge det til mange opskrifter i stedet for fx kød, æg, fisk eller friske grøntsager. Så det er virkelig en fordel på lange ture, hvor det især kan være svært at opbevare æg og kød.

  • Frugt: Ananas og fersken smager super skønt fra dåse, og kan bruges i mange opskrifter både til aftensmad og desserter. Og det gælder altså uanset om du skal lave mad derhjemme i dit eget køkken eller om du skal være kreativ på campingpladsen.

  • Majs: Det samme som med frugter, så kan majs på dåse altså noget. De er søde og lækre, og så er majs faktisk fyldt med gode proteiner (hvilket man ofte glemmer). Hæld vandet fra majsene og brug dem i stort set alt slags aftensmad, til bålmad, i salater eller andet.

Friskt frugt og grøntsager:

Mange tror, at alle grøntsager skal være på køl, før at man kan spise dem. Men hvis man tænker over hvor mange løse grøntsager og frugter, som ikke er på køl i supermarkedet – både i danmark, men også i de sydlige lande og i mange mellemøstlige forretninger – så er det altså en del. Køb bananerne grønne, så de holder længst – og gå ellers efter typer som æbler og pærer, der holder længe og ikke alt for hurtigt bliver overmodne.

I øvrigt, så kan både bananer, æbler og pærer grilles over bålet eller på grillen. Du kan udhule dem og fylde dem med nødder eller lidt sirup og eventuelt pakke dem ind i staniol. Lad dem grille et par minutter, og du har en lækker og nem sød dessert.

Bagværk:

De små croissanter, som man kan købe på dåse er ideelle til campinglivet– også selvom man ikke har adgang til ovn. Den færdiglavede dej af croissant kan nemlig rulles på grene eller spyd og langsomt vendes over bålet ligesom snobrød. De kan også fyldes med peanutbutter, nutella eller andet og blive til en lækker dessert. Ellers kan de fyldes med kanel og få smag som kanelsnegle.


3 nemme opskrifter til campingturen:

Vi har nedenfor delt 3 nemme og lækre opskrifter, som du kan lave på campingturen. Det er opskrifter, som ikke kræver, at du har adgang til fryser eller køleskab – og er opskrifter som nemt kan laves på en grill eller over bål.

Quesadillas på grill eller over bål:

De her quesadillas med spinat er en super lækker mexicansk opskrift på madpandekager fyldt med grøn spinat, ananas og sorte bønner fra dåse – klar på kun 15 min.

Mexicanske quesadillas kan laves i et utal af variationer. Og de er gode til fx campingturen fordi at du kan fylde dem med mange ingredienser, som ikke kræver opbevaring i køleskabet. Fx hakkede grøntsager, spinatblade og dåsemad som fx bælgfrugter (kikærter, sorte bønner eller linser), tun, majs, ananas eller fersken. Både majs, ananas og fersken giver quesadillas en sød smag, og mexicansk autentisk oplevelse.

Opskrift til 2 quesadillas:

Ingredienser:

  • 4 x Tortilla madpandekager (kan holde sig længe uden at blive åbnet og op til 3-4 dage, hvis pakken er åbnet)
  • 2 håndfulde revet ost (kan udelades, hvis man er på en længere tur)
  • 2 håndfulde spinat (kan holde sig længe)
  • 2 dl. ananas tern, fra dåse
  • ½ dåse sorte bønner eller kidney bønner, fra dåse
  • Ekstra: Salt, peber og lime (kan udelades)

Sådan gør du: Skær spinat i mindre stykker / tern og hæld vandet fra ananas og bønner. Læg 1 tortilla pandekage på en varm pande ovenpå flammerne på et bål eller direkte på en rist på grillen. Læg evt. en lille håndfuld revet ost ovenpå (hvis du har), efterfulgt af lidt spinat, ananas i tern og sorte bønner. Afslut evt. med ost på toppen og luk den første quesadilla med en tortilla ovenpå. Pres lidt på toppen og lad den stege et par minutter. Vend den forsigtigt på den anden side og steg et par minutter igen. Lad den køle af på en tallerken og lav den anden quesadilla imens. Skær begge quesadillas i skiver som en pizza og server dem med det samme.

Dahl med kidneybønner:

En dahl som denne er også en super god ret som bålmad. Kom alle ingredienser op i en gryde eller på en pande, og lad det simre langsomt over bålet. En virkelig nem og lækker gryderet, som dufter fantastisk, og som kan laves med utrolig mange forskellige ingredienser.

Denne er lavet med kidney bønner, hvide bønner, tomatpuré og hakkede tomater. Alle sammen ingredienser fra dåse, som nemt kan opbevares længe uden køleskab. Herudover, så er der tilsat lidt gulerødder i tern for en ekstra mæthed. Du kan nemt udskifte med andre grøntsager eller bønner, alt efter hvad du lige har ved hånden. Herudover, så er retten smagt til med chili, paprika, spidskommen, salt og peber. Men også dette kan varieres alt efter behov.

Opskrift til 2 personer:

Ingredienser:

  • 1 hakket løg
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 1 dåse kidneybønner (cirka 400g.)
  • En dåse hvide bønner (cirka 400g.)
  • En dåse af tomatpuré (cirka 140g.)
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1-2 gulerødder
  • 1 tsk. chili (alt efter styrke)
  • 2 tsk. spidskommen
  • 2 tsk. paprika
  • Salt og peber
  • Tilbehør: Ris, persille, rucola salat og avocado.

Sådan gør du: Start med at stege løg og hvidløg i lidt olie i en tyk pande eller gryde over bål eller varm grill. Skyl og hak gulerødder i små tern. Tilføj alle de resterende ingredienser til gryden. Lad retten simre for sig selv i 40-60 minutter. Tilføj gerne 1-2 dl. ekstra vand løbende, hvis konsistensen bliver for fast. Server retten sammen med ris, persille, rucola og eventuel avocado.

Fyldte dadler med bær og peanut butter:

Dadler kan holde sig utrolig længe og kræver ikke at være på køl. Det samme gælder de fleste bær (som oftest ikke behøver at være på køl) samt peanut butter, kakao og ahornsirup. De små fyldte dadler her, er en delikat lille snack både til eftermiddagskaffen eller som en dessert. Du kan vælge at bruge købte bær, eller du kan gå på jagt i naturen, som især i sommermånederne, skulle være til at finde i naturen. Skyl dem grundigt og du kan nu bruge dem til mange forskellige søde sager og desserter over bål.

Ingredienser:

  • 10 x dadler (fx medjool dadler)
  • 1 spsk. peanut butter
  • 1 tsk. kakao
  • 1 tsk. ahornsirup
  • Syrlige bær (fx ribs, skovbær, hindbær, jordbær, blombær eller solbær)
  • Pynt: Kokosmel og salt

Sådan gør du: Skær dadlerne med en kniv i den ene side fra top til bund og fjern kernerne. I en lille skål blandes peanut butter med kakao og ahornsirup og det smages til med salt. Put ½ tsk. ind i hver dadel i den ene side. Skyl de syrlige bær og put ½ tsk. ind i hver dadel, så det dækker den anden side. Server de fyldte dadler med drysset kokosmel på toppen. Nydes helt som de er.

Har du lyst du lyst til at prøve Planteægget?
Det er økologisk, plantebaseret, og lavet af naturlige ingredienser.
Prøv det nu →