Fyldte Auberginer

Tid: 25 minutter
Antal serveringer: 8

Ingredienser

Til fadet:
2 auberginer
1 dåse tomat sauce
2 store fed hvidløg
1 rødløg
1 tsk oregano
Salt og peber

Planteæg blanding:
100 ml planteæg
100 ml plantemælk
1/2 tsk karry (valgfri)
1/2 tsk spidskommen
1 tsk soya

Grøntsags fyld:
1 fint hakket rødløg
1 rød snackpeber
2 foråsløg
Aubergine fyld i tern
1 spsk plantesmør
1 tsk tandoori krydderi
1/2 tsk spidskommen
En lille håndfuld græskarkerner (valgfri)
Salt og peber

Sådan gør du

Hak hvidløg og det ene rødløg groft.
Hæld tomatsauce i et ildfast fad, tilsæt løgene og drys 1 tsk oregano hen over sammen med salt og peber. Lad fadet stå.
Hak nu det andet rødløg fint, sammen med foråsløg og auberginefyldet i tern.

Tilsæt 1/2 tsk spidskommen til en tør pande, ved middel varme. Rør rundt til det dufter (må ikke blive brændt.)
Tilsæt nu smør til panden, rødløg, forårsløg og auberginetern.
Tilsæt tandoori krydderi og skru op for varmen.
Svits grøntsagerne i ca. 4-5 min. ca. Sluk og tag af varmen.

Pisk planteæg, plantemælk, karry, soya og (den anden halvdel af) spidskommen sammen i en skål.
Bland fyldet fra den varme pande over i skålen og vend det sammen.
Tilsæt evt. lidt salt og peber til fyldet.
Placer nu de udhulede auberginer i fadet med tomatsauce og hæld auberginefyldet i de to aubergine 'forme'. Top evt. med fortrukken planteost og græskarkerner.

Bag i en forvarmet ovn på 200 grader i 30-35 min.
Nyd evt. med friskhakket persille, purløg eller koriander og vegansk creme fraiche til.

Har du lyst du lyst til at prøve Planteægget?
Det er økologisk, plantebaseret, og lavet af naturlige ingredienser.
Prøv det nu →