Æggeerstatninger – 14 alternativer til æg
Der kan være mange grunde til, at man søger forskellige æggeerstatninger. Det kan være, at du lever vegansk, at du har æggeallergi og derfor ikke kan tåle æg, eller at du søger efter et alternativ af andre grunde. Og heldigvis er der en masse alternativer at finde. For du behøver hverken at vinke farvel til omelet, frikadeller eller marengs – selvom du ikke har æg til rådighed.
Det giver næsten sig selv, at det bliver svært at finde et oplagt alternativ til spejlæg og blødkogte æg. Men når det kommer til fx bagværk, cookies, muffins, pandekager, tærter og frikadeller, så kan du altså sagtens bruge en almindelig opskrift og erstatte ægget med et alternativ. Vi har givet vores 15 bedste bud på æggeerstatninger lige nedenfor.
Hvilke rolle har ægget i opskriften?
Før du vælger en æggeerstatning, er det en god idé at finde ud af, hvilken rolle ægget spiller i opskriften. For kort sagt, så kan ægget opdeles i tre kategorier:
- Det binder ingredienser sammen
- Det giver fugt og/eller fedt
- Det anvendes som hævemiddel
Herudover, så giver æg smag til opskriften. Både fordi det indeholder salt, men også fordi ægget i sig selv giver umami. Derfor skal du typisk tilsætte en anelse mere salt til din opskrift, når du ikke bruger almindelige æg.
1) Æggeerstatning – som binder noget sammen
Æg bliver ofte anvendt i opskrifter med det formål at binde ingredienserne sammen. Det kan være i alt lige fra kager til frikadeller.
Men ægget er ofte ikke det eneste bindemiddel i en opskrift. Fx indgår der ofte bagepulver, som både er et hæve- og bindemiddel. Det er derfor især i glutenfri opskrifter eller opskrifter, hvor æg er det eneste bindemiddel, at du har brug for en erstatning.
Du vil også typisk kunne mærke det i en frikadelle-opskrift, hvis der mangler et bindemiddel, da farsen vil være svær at få til at hænge sammen. Nedenfor har vi delt 6 bud på bindemidler – som er gode alternativer til æg:
- Hørfrø-æg / slim: Hørfrø har en fantastisk evne til at blive slimet og binde en opskrift sammen. Det er egentlig bare en blanding af hørfrø æg og vand. Og når man blander det sammen, får det en klistrende effekt ligesom 1 æg. Brug her 1 spsk. Hørfrø sammen med 4 spsk. Vand. Bland sammen i en lille skål og lad det trække 10 minutter til frøene har suget vandet til sig.
Du kan også mose frøene eller knuse dem i en morter, hvis du ikke ønsker at man skal kunne se hørfrøene i opskriften. Brug hørfrø-æg til alt lige fra frikadeller, rösti, små pandekager eller til andet madlavning.
-
Chia-æg / slim: Chia-æg er en blanding af chiafrø og vand. På samme måde som med hørfrø-æg, så blander man 1 spsk. Chiafrø med 4 spsk. Vand. Lad det trække i 15 minutter. Når chiafrøene har suget alt vandet til sig, er det klar til brug. Chia-æg er typisk god at bruge i søde opskrifter eller desserter som pandekager, vafler, mousse eller andre opskrifter.
-
Loppefrøskaller: De små loppefrøskaller kan også bruges som bindemiddel i mange opskrifter og ikke mindst bagværk. Her blandes 1 tsk. Loppefrøskaller med ca. 3 spsk. Vand og lad det trække lidt. Det svarer til ca. 1 æg og er god at bruge i kager, pandekager og bagværk da den har en melet konsistens.
-
Aquafaba: Det populære aquafaba er det overskydende vand fra kikærter eller andre bælgfrugter. Du kan både bruge det overskydende vand fra færdig kogte kikærter og bønner fra dåse, men du kan også bruge det overskydende vand, hvis du koger bønnerne selv.
Aquafaba kan bruges som vegansk æg og har en fantastisk egenskab til at piskes luftigt. Du kan nemlig piske aquafaba helt stift ligesom æggehvider og bruge til fx vegansk marengs, kys kager, guf og flødeskum. Men et par skefulde aquafaba er også godt som bindemiddel til kager, mousse osv.
-
Tapioka: Tapiokamel der er det samme som tapiokastivelse. Det er også godt at bruge til glutenfri bagning, eller som jævner (ligesom majsstivelse) eller som æggeerstatning i brød eller kager.
-
PlanteÆg: Der findes ikke mange alternativer til æg, som kan bruges direkte til opskrifter som tærte, omelet eller æggekage – og rent faktisk give et lignende resultat. Men med PlanteÆg har du faktisk muligheden for dette. Det er nemlig den eneste form for æggeerstatning, som er på markedet lige nu, der kan give dig resultatet af omelet, æggekage, frittata, tærter eller fransk quiche. Det fungerer også et super godt som bindemiddel til pandekager, muffins eller i frikadeller. Læs mere om PlanteÆg nederst.
2) Æggeerstatning – som giver fugt
Ligesom æg anvendes i opskrifter som bindemiddel, anvendes det også ofte for at give fugt. Det kan både være til at give din kage den dér svampede struktur og konsistens, eller du kan bruge det til fx frikadeller, så de ikke bliver tørre og smuldrer.
Det kan det også være vigtigt at nævne, at æg hjælper på strukturen i opskriften, netop fordi at det indeholder fedt. Så hvis du bruger et ægge-alternativ, så er det en god idé at skrue lidt op for mængden af fedtstof. Hvis du gerne vil bruge en æggeerstatning, til at give din ret ekstra fugt, kan du prøve en af disse 5 erstatninger.
-
Moste bananer: Modne bananer er oplagt at bruge i bagværk uden æg. De er søde, smager fantastisk og så binder det kagen sammen. Tag 1 moden banan og mos den. Mængden skal svare til ca. ½ - 1 dl så det svarer til 1 æg.
-
Moste kartofler: Almindelige hvide eller søde kartofler er gode som bindingsmiddel til fx farsbrød eller frikadeller. På samme måde som med modne bananer, så har kogte kartofler nemlig en svampet konsistens. Brug 2 spsk kogte kartofler i stedet for 1 æg.
-
Moste æbler: Æblemos eller kogte æbler som moses fungerer super godt som erstatning for både smør og æg. Det gælder næsten alle opskrifter på søde sager som cookies, brownies, kager og muffins - hvor æble altså passer ind i smagen. Brug her 2 spsk. moste æbler eller ½ dl. æblemost.
-
Blendet tofu: Når tofuen har ligget i lage, er det blødt og lækkert og kan faktisk bruges som æggeerstatning. Her er det vigtigt, at man ikke fjerner alt for meget vand fra tofuen, inden man bruger den. Det giver en cremet konsistens og er ret smagsneutral. Oplagt til frikadeller, fars, grøntsagsmuffins, i en omelet (evt. sammen med PlanteÆg). Hæld cirka 0,5 dl blød tofu i en minihakker eller foodprocessor og blend kort indtil det bliver helt cremet og blødt. Svarer til 1 æg.
-
Olie: Som nævnt tidligere, så er det en god idé at skrue lidt op for olie, når du benytter en ægge-erstatning. Det hjælper nemlig på strukturen med ekstra olie eller smør. Det kan også være en god idé, at lave en blanding af 2 spsk. vand, 1 spsk. olie og 2 tsk. Bagepulver, som blandes sammen, det svarer til 1 æg.
3) Æggeerstatning – som hævemiddel
Ønsker du en let og luftig kage, men vil du gerne undgå de almindelig æg i opskriften, så skal du forsøge dig med en erstatning, der fungerer som hævemiddel i din opskrift. Vi har samlet 3 gode bud herunder: 12) Gær: Brug endelig gær til glutenfri bagværk. Gær indeholder nemlig ikke gluten (hvis det er gær fra De Danske Gærfabrikker). Det er nemlig lavet på sukkerroer, og er næsten uundværligt til fx et luftigt brød resultat.
-
Bagepulver: Du kan nemt bruge bagepulver i dine glutenfri opskrifter for at opnå hævning og mere luft. Bagepulver bruges mest i kager og pandekager, men kan sagtens også benyttes i brød uden gær.
-
Citronsaft: Både citronsaft (men faktisk også eddike) er et super hævemiddel i bagværk – og er også oplagt at bruge i opskrifter med gær.
PlanteÆg – Æggeerstatning med flere funktioner
PlanteÆg er oplagt at bruge som æggeerstatning, fordi det indeholder flere at ovennævnte funktioner. Det virker godt som både bindemiddel, fugtgiver (da det jo blandes med vand), og som en slags hævemiddel. Du kan bl.a. bruge PlanteÆg til følgende retter:
- Omelet
- Tærter til aftensmad
- Æggekage
- Frittata
- “Æggemuffins” lavet som grøntsagsmuffins
- Spansk Tortilla
- Fransk quiche
PlanteÆg er 100% økologisk – og det er fri for æg, gluten og soja. Derfor er det perfekt hvis du har æggeallergi, glutenallergi, hvis du lever en vegansk livsstil, eller bare vil være lidt sundere og grønnere.
Du kan også se vores opskrifter og få inspiration til, hvordan du kan bruge PlanteÆg.